Selskaber lukker for kommunikationen før vigtige finansielle oplysninger - såsom årsregnskab - meldes ud.
4. marts i sidste uge offentliggjorde DSV årsregnskabet for 2009, men allerede 22. januar begyndte selskabets »stilleperiode«.
En stilleperiode (fra engelsk silent period) betyder, at selskabets kommunikation med omverdenen omkring finansielle forhold sættes i stå.
Begrundelsen for, at en del børsnoterede selskaber har etableret sådan en stilleperiode op til årsregnskabet, er, at en række nøglepersoner i denne periode kommer til at kende vigtige finansielle oplysninger omkring omsætning, indtjening, likviditet o.s.v., som kan påvirke kursen, når de bliver offentliggjort.
For at opfylde et børsnoteret selskabs pligt til at offentliggøre kurspåvirkende information til alle samtidig, må disse oplysninger ikke videregives til aktionærer, analytikere, journalister m.fl. Derfor er baggrunden for en stilleperiode op til årsregnskabet at sikre, at ingen gives bedre mulighed end andre for at forudsige kurseffekten af det endnu ikke offentliggjorte regnskab.
Det betød, at alle interesserede i DSVs årsresultat 2009 i mindst halvanden måned måtte basere deres vurdering på oplysninger, som allerede havde været tilstede i markedet i lang tid. Det vil sige siden 3. kvartalsregnskabet 30. oktober, da DSV ikke udsendte børsmeddelelser af betydning derefter.
Ingen regler
Fra Københavns Fondsbørs' side er der ikke nogen regel om sådanne stilleperioder, og det er derfor op til selskaberne selv, om de ønsker at have sådan en tavs periode og i givet fald, hvor længe den skal vare. DSV opererer altså med en periode op til årsregnskabet på halvanden måned, mens eksempelvis Coloplast oplyser, at deres periode uden kommentarer på finansielle resultater eller forventninger kun er på tre uger inden offentliggørelsen af helårs- og kvartalsregnskaber.
Disse stilleperioder er ikke uvæsentlige, da man på den ene side oplever, at mediedækningen af et selskab stiger op til en vigtig regnskabsmeddelelse. F.eks. gennem diverse finanshuses bud på, hvilke oplysninger regnskabet kommer til at indeholde. Men på den anden side bevæger vi os længere og længere væk fra bekræftede informationer fra den mest vidende kilde. Nemlig selskabet selv.
Denne usikkerhed kan resultere i ekstra store kursudsving, hvis markedet gradvist arbejder sig i en forkert retning med hensyn til et selskabs forventede resultater, uden at selskabet selv har mulighed for at korrigere fejlen.
