LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Aktieskole: Hold øje med advarselslamperne

Kursfald og for høje forventninger - del 2.

Aktieskole: Formuleret lidt højtideligt udtrykker en aktiekurs markedets forventninger til den fremtidige indtjening i en akties bagvedliggende selskab. Sagt med andre ord, så betyder et aktiekøb, at man køber sig retten til en del af selskabets aktuelle formue og fremtidige overskud.

Hvis man er ligeglad med den slags økonomiske forventninger, og hvad det egentlig er for et selskab, man køber aktier i, men udelukkende fokuserer på, om kursen stiger eller falder, så snyder man sig selv for et vigtigt værktøj, som kan forhindre grimme kurstab.

Kan ikke forudsiges

I stedet for kun at se på, om en aktie stiger eller falder, bør man se på, hvordan prisen for aktien (og dermed på det bagvedliggende selskab) står i forhold til det fremtidige overskud. Der er ganske vist ingen, som med rimelig sikkerhed kan forudsige et selskabs overskud mange år frem i tiden, men det er heller ikke nødvendigt for den potentielle investor. Han kan nemlig nøjes med at kigge på, hvad resten af markedet tror.

Det kan aflæses i nøgletallet P/E (price/earning), som fortæller, hvor meget aktionærerne er parat til at betale for én krone af selskabets overskud. Når det nøgletal er oppe i et niveau omkring 30 eller højere, bør der tænde en advarselslampe. Det var for eksempel tilfældet for Vestas i sommeren 2008, hvor kursen nærmede sig 700. Ved sådanne P/E-niveauer indeholder kursen stort set alle tænkelige positive forventninger, og konsekvensen heraf er meget ubehagelig.

Et spinkelt grundlag

Det betyder nemlig, at hvis kursen skal stige yderligere, må det nødvendigvis blive på et spinkelt grundlag, hvor investorerne nærmest står på nakken af hinanden for at være mere positive end deres nabo. Det er grundelementet i en kursboble, som brister, når realiteterne melder sig.

Når det sker, risikerer man, at kursen falder meget kraftigt og meget hurtigt. Vestas faldt således med 72 procent i løbet af kun to måneder i september/oktober 2008.

Senere ser vi på en klassisk historie om dramatiske kursfald og for høje forventninger.

www.aktieugebrevet.dk

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

I går 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Stelton-direktør i spidsen for afbureaukratisering

18.05.12 - 14:59 |  BUSINESS.DK Michael Ring er udpeget som formand for regeringens Virksomhedsforum, der skal hjælpe politikerne med at identificere de administrative byrder og komplicerede regler, som der er størst behov for at gøre op med.

Den europæiske innovationspolitik skal stress-testes

16.05.12 - 11:47 |  BUSINESS.DK Til oktober afholdes konferencen "INNOVA 2012" i København, hvor repræsentanter fra hele innovations-EU skal stress-teste innovationspolitikken og støtteordningerne - og skabe rammerne for fremtidens innovationstiltag.

Amerikansk succesiværksætter vil analysere din krop

15.05.12 - 09:13 |  BUSINESS.DK Manden bag en af USA’s største onlinesucceser er nu ved at forberede sig på et nyt iværksættereventyr.

Lukket Vestas-fabrik bliver til offshorepark

16.05.12 - 13:51 |  BUSINESS.DK En gruppe af norske og danske virksomheder i Skagen vil bygge springbræt til norske offshore-kunder.

Europa hentede 300 venture-milliarder i 2011

15.05.12 - 14:58 |  BUSINESS.DK Ny rapport fra den europæiske venture- og kapitalfondsbranche EVCA viser, at der er blevet rejst 300 milliarder kroner i Europa i 2011

Gymnasiepiger modtager venture-penge

15.05.12 - 06:15 |  BUSINESS.DK I en blanding af hættetrøjer, jakkesæt og X-factor var tre business angels på besøg på Niels Brock. Én virksomhed modtager funding, en anden er inviteret til forhandling.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier