Stop Loss kan defineres på mange måder, men en almindelig måde at anvende Stop Loss på, er at sælge, når kursen er faldet med en bestemt procent i forhold til den højeste kurs, som aktien har haft, siden man købte den. Man kan for eksempel anvende fem procent som grænse.

Hvis dagskursen er lavere end købskursen, er der tale om et tab (Stop Loss), og hvis den er højere, er der tale om en gevinst (Protect Profit). Vi vil i det følgende kun anvende benævnelsen Stop Loss, da der principielt er tale om den samme beregning.

Man kan spørge, om ikke det ville være en bedre idé at beregne de fem procent i forhold til den urealiserede gevinst? Så ville man ikke miste så meget af den gevinst, som man møjsommeligt har sparet op, men endnu ikke realiseret, når kurserne på et tidspunkt falder.

Illustreret med et eksempel kunne man på et tidspunkt have en urealiseret gevinst på 100 kroner i en aktie. Hvis vi tager udgangspunkt i den urealiserede gevinst, skal aktien sælges, hvis kursværdien falder med fem kroner, da fem kroner udgør fem procent af den urealiserede gevinst på 100 kroner.

Umiddelbart lyder forslaget interessant, da det opfylder det grundlæggende formål med en Stop Loss-politik, som er at beskytte kapitalen. Men i praksis er der desværre problemer i dette forslag, hvilket vi vil illustrere med et eksempel.

Vi forestiller os som udgangspunkt, at vi har købt en aktie til kurs 100. Dette køb viste sig at være en god handel, da kursen herefter stiger til 110. Hermed har vi oparbejdet en urealiseret gevinst på ti kroner, som vi gerne vil passe på. Eksempel: Hvis vi først ser på den Stop Loss-strategi, som sælger ved et fald på fem procent i forhold til den højeste kurs siden købet, så vil den give salgssignal, når kursen falder til 104,50. Det beregner vi sådan: Kurs 110 - 5 procent = 104,50.

Hvis vi i stedet havde fastsat Stop Loss-grænsen som fem procent af den urealiserede gevinst, ville regnestykket imidlertid have set helt anderledes ud. Det ser vi nærmere på i næste uge her i ErhvervsBladet.dk.