Tredje kvartalsregnskabet fra D/S Norden viste endnu en gang, at det store tørlast-rederi på trods af krisen kommer ud af endnu et år med tilfredsstillende resultat.

CEO Carsten Mortensen kunne fremlægge et kvartalsregnskab, der var tilfredsstillende, og samtidig guide et resultat for 2009 med et driftsoverskud (EBIT) på 150-160 millioner dollar. Ganske godt i et år hvor rederier over hele jorden bløder.

D/S Nordens store kassebeholdning gør, at rederiet ikke er så afhængig af bankerne som de fleste andre rederier. D/S Norden kan i stor stil selv finansiere sin ordrebog, og rederiet er ikke udsat for forøgelse af bankernes rentemarginaler.

I begyndelsen af 2009 var der stor usikkerhed om, hvorvidt handelspartnere, som havde lejet D/S Nordens skibe, kunne betale for lejen. Denne usikkerhed er i dag minimeret, og D/S Norden står i dag som et finansielt stærkt rederi.

Eneste alvorlige problem er underskuddet for D/S Nordens produkttankere. Ligesom D/S Torms produkttankskibe er de ramt af meget utilfredsstillende rater, og ingen udsigt til bedring på den korte bane.

Optur på markedet

I D/S Nordens kerneområde tørlast har udviklingen det seneste kvartal været særdeles positiv, idet markedet for tørlast har overrasket alle med tilfredsstillende rater.

D/S Norden har dog ikke fået det fulde udbytte af den øjeblikkelige optur på markedet, da en stor del af D/S Nordens tørlastskibe har raterne fastlåst på længere charteraftaler. D/S Nordens strategi med først og fremmest at beskytte selskabets værdier er lykkedes, bortset fra at markedet har sendt prisen på skibe kraftigt ned.

Kan D/S Norden det næste halvår blive ved med at slutte længere charteraftaler på et højt niveau, samtidig med at rederiet bliver ved med at udnytte profitable optioner, så vil 2010 ligeledes blive et godt år for D/S Norden. AktieUgebrevet skønner, at nettoresultatet for D/S Norden i 2009 vil blive på 210-230 millioner dollar. For 2010 tror vi, at nettoresultatet vil blive halveret og lande på cirka 110 millioner dollar. Mens de fleste shipping-segmenter (container, olieprodukttank, kemikalietank og ro-ro) er hårdt ramt af krisen, så har tørlast oplevet en særdeles tilfredsstillende udvikling på markedet.

Ingen havde ventet denne udvikling, og igen er det kineserne, der holder hånden under tørlast og D/S Norden.

Kinesiske pakker

De gigantiske hjælpepakker, som den kinesiske regering har igangsat, alle med fokus på udbygning af infrastruktur (veje, jernbaner, elnet, lufthavne, havne og så videre) kræver kinesisk import af råvarer, hovedsageligt jernmalm og kul. Og den kinesiske import er igen tilbage på sporet samtidigt med, at industriproduktionen i Kina bliver ved med at overraske måned for måned.

Spørgsmålet er, om kineserne alene kan blive ved med at holde hånden under tørlastmarkedet? Hvad sker der, når økonomien igen begynder at gå fremad, og kineserne holder igen med hjælpepakkerne samtidigt med, at nye tørlastskibe tilflyder markedet i en lind strøm?

Ordrebogen i tørlastsegmentet er stadig på over 60 procent af den eksisterende flåde. Mange nyetablerede kinesiske værfter vil få store problemer med at få bygget skibe og gå konkurs, ligesom mange rederier ikke kan få finansieret deres ordrebog.

Resultatet er først og fremmest, at der sandsynligvis kommer mange annulleringer og udskydelse af ordrer. Men AktieUgebrevet tror ikke på, at det kan ske i tilstrækkelig stort omfang til, at det kan forhindre, at der alligevel kommer et overudbud af tonnage fra foråret i 2010.

Ud fra en fundamental betragtning mener AktieUgebrevet derfor, at der er en større downside end upside i D/S Norden.

Denne antagelse bygger på, at vi ikke tror på, at efterspørgslen på mellemlang sigt fra medio 2010 og til i løbet af 2011 vil overstige den massive tilgang til markedet af ny tonnage. Raterne vil i løbet af 2010 komme under pres og dermed også sætte pres på indtjeningen i D/S Norden.

Med lavere rater vil der komme fornyet pres på skibsværdierne, og D/S Nordens drypvise salg af skibe vil blive mindre profitable.