Det er bedre at forebygge end at helbrede. Når denne visdom kombineres med, at en arbejdsgiver varetager et socialt ansvar til

gavn for ikke bare virksomheden og dens medarbejdere, men for hele samfundet, går tingene op i en højere enhed.

Sådan

må man umiddelbart vurdere det sundhedsprogram, som medicovirksomheden Coloplast ønskede at indføre for samtlige

medarbejdere. Programmet, som skulle leveres af PFA Pension, indeholder en række forebyggende ydelser og har givet gode resultater

i et mindre forsøg på virksomheden.

Coloplast har imidlertid set sig nødsaget til at sætte indførelsen

af sundhedsprogrammet for et større antal medarbejdere på stand by, fordi medarbejderne risikerer at blive beskattet

for deltagelse i sundhedsprogrammet. Virksomheden ønskede forinden en afklaring på skatteområdet, og skatteeksperter

er nået frem til, at sundhedsprogrammet faktisk ville udløse ekstra skattebetaling for medarbejderne.

Det forekommer

hverken fornuftigt eller rimeligt, og hvis det ikke kan undgås med de nuværende skatteregler, er der god grund til at

ændre reglerne.

Formålet med et forebyggende sundhedsprogram er at forbedre den samlede sundhedstilstand, nedsætte

sygeligheden og mindske dødeligheden samt at forøge livskvaliteten blandt virksomhedens medarbejdere. I programmet indgår

bl.a. forebyggende helbredstjek, løbende kurser om sundhedsrelaterede emner som stress, alkohol, kost og motion, tilbud om motion

og træning samt en fast sundhedsklinik på virksomheden.

Arbejdsrelateret

Nogle af de forebyggende ydelser i

programmet er skattefrie i det omgang, de er arbejdsrelaterede, mens de er skattepligtige, hvis ikke de er arbejdsrelaterede, og det

er en afgrænsning, som er vanskelig at foretage i praksis.

Emner som rygning og kostvaner er måske ikke direkte

arbejdsrelaterede, og det er medarbejdernes generelle sundhed og livskvalitet, der i første række vil blive forbedret

ved en indsats, som begrænser rygning og forbedrer kostvanerne.

Men resultatet vil også være færre sygedage

til glæde for virksomheden og en mindre belastning af den offentlige sundhedssektor til glæde for samfundet.

Tilsvarende

gælder forebyggende helbredstjek, som f.eks. kan afsløre forhøjet blodtryk eller kolesteroltal, så der kan

ageres på et tidligt tidspunkt. Det kan være med medicinsk behandling suppleret med rådgivning om omlægning

af livsstilen med sigte på at undgå alvorlig sygdom. Helbredstjek kan også give anledning til rådgivning om

misbrugsbehandling. Det er et område, hvor det ellers kan være svært at finde en anledning til at sætte ind

på et tidligt tidspunkt i forløbet.

At der kan opnås stor effekt af forebyggende helbredstjek, er nu også blevet

videnskabeligt påvist.

Det er sket i en undersøgelse af et omfattende sundhedsprojekt i Ebeltoft. Der er konstateret

en betydelig reduktion i antallet af folk med forøget risiko for hjerte/karsygdomme fem år efter, at de har gennemgået

et generelt helbredstjek.

Der er således ikke grund til at sætte spørgsmålstegn ved, at der kan være mærkbare

offentlige besparelser at hente ved forebyggende helbredstjek.

Det er ærgerligt, at denne videreudvikling af sundhedsforsikringer,

som forener så mange positive elementer, skal strande på stive skatteregler. Det er ikke et område, hvor der på

forhånd er et stort skatteprovenu, som kan gå tabt. Reglerne er derimod en sto