Gennem flere år har ErhvervsBladet beskrevet, hvordan danske virksomheder, og ikke mindst iværksættere, bliver fuppet til at tegne annoncer i mere eller mindre fiktive opslagsværker og medier uden læsere på nettet. Reelt er der tale om annoncer uden værdi, og medier som annoncørerne ikke ønsker at figurere i.

Med oversmarte salgstaler lykkes det at lokke en accept ud af en medarbejder, der i de fleste tilfæde ikke har forstået, hvad man på firmaets vegne har forpligtiget sig til. Salgsmetoder, som minimum er i strid med god markedsføringskik, og i værste hører ind under kategorien bedrageri. Sådanne sager ender ofte som en bekostelig og tidskrævende affære for de uskyldige firmaer.

Efter flere års tilløb kræves en af de mest fremtrædende aktører på det grå annoncemarked idømt en straf på to års fængsels ved en domstol i København. Sagen er enestående, idet myndighederne hidtil har udvist en påfaldende passivitet i forhold til at få stoppet annoncehajerne.

Hidtil har politiet skubbet sagerne videre til Forbrugerombudsmanden, mens dennes passivitet forklares med, at fupsagerne vedrører virksomheder.

Der afsiges dom i den aktuelle sag i august i år. En hård straf vil givetvis have en præventiv effekt. Men er det et effektivt opgør med annoncehajerne, der beviseligt tjener styrtende med penge og givetvis omsætter for et trecifret millionbeløb herhjemme? Næppe.

Politiet og myndighederne har forhåbentligt fået øje på omfanget af annoncehajernes aktiviteter og indblik i deres forretningsmetoder og vil derfor bedre være i stand til at gribe ind mod de mest grove tilfælde. Men Folketingets erhvervspolitikere mangler fortsat at komme på banen for at sikre hurtigere og lettere indgriben mod fupfirmaerne. Virksomhederne skal have bedre beskyttelse og hjælp, når de bliver taget ved næsen. -trichs