Virksomhederne centraliserer i dag deres indkøbsfunktioner i stadig højere grad. Dels fordi de rent faktisk køber stadig flere ydelser og varer i stedet for at producere dem selv. Dels for at opnå bedre priser og andre fordele.

Det samme gør det offentlige. Indkøb til det offentlige sker i

stigende grad via Staten og Kommunernes Indkøbsservice, (SKI).

Senest er en større portion kontormøbler og pc?ere udbudt via SKI's offentlige indkøbsportal.

Men som det er fremgået af ErhvervsBladets reportager i de senere dage, så er det svært for mindre leverandører at byde ind.

Leverandørerne skal kunne levere i store mængder over hele landet, og det er ikke muligt for alle. Samtidig er tidsfristen til at indgå i konsortier alt for stram.

Det er naturligvis fornuftigt, at staten og det offentlige tilrettelæger sine indkøb bedst muligt. Det er skatteydernes penge de bruger.

Men det er ikke rimeligt, at offentlige udbud sker på vilkår, der gør vanskeligt for mindre leverandører at byde ind. Netop mindre leverandører har ofte de mest innovative løsninger.

Samtidig er det offentlige en vigtig aftager, og også en mindre leverandør skal have mulighed for at sikre sig en god referance ved levere til kommune og stat.

I USA, hvor man ikke plejer at hæmme den frie konkurrence, er der indført en lovgivning, der sikrer, at mindre leverandører leverer

mindst 25 procent af de varer og tjenesteydelse det offentlige køber. Hos visse kommuner i Danmark, blandt andre i København, har der været interesse for en lignende ordning.

Det må være en opgave for Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)

at udforme sine udbud, så et tilsvarende mål nås i Danmark.

I modsat fald må politikerne overveje en lovgivning, der tvinger SKI

til det. Steno