Leder. Vækstfonden tegner et rosenrødt billede af udviklingen på det danske venturemarked, og visse medier gengiver det ukritisk. I virkeligheden ses der foruroligende tegn i markedet.
I sidste uge kunne Vækstfonden og ventureselskabernes brancheforening, DVCA, fortælle det glade budskab om, at 2006 blev et rekordår for det danske venturemarked.
Selskabernes investeringer steg til anslået 2,5 mia. kr., en femtedel mere end i 2005. Også antallet af nyinvesteringer steg, fremhævede Vækstfonden.
Den stigende investeringsaktivitet er en god historie at kunne fortælle for Vækstfonden, hvis eksistensberettigelse er at sikre, at der er finansiering til rådighed for de mindre og mellemstore virksomheder.
Derfor sprang fonden i sin pressemeddelelse om udviklingen på venturemarkedet da også let og elegant hen over de tegn på krise, som faktisk viser sig i markedet.
Strategien lykkedes til fulde, da den erhvervsavis, der som vanligt havde fået eksklusiv adgang til tallene en dag før andre medier, viderebragte Vækstfondens glade budskab i tæt ved uredigeret form.
Således er offentligheden bragt til den opfattelse, at det går forrygende for de danske ventureselskaber, og at Vækstfonden dermed på fornemmeste vis løser dens politisk bestemte opgave.
Den slags kan man kalde veludført kommunikationsarbejde, men i virkeligheden er det det stik modsatte. Vækstfonden har som offentlig instans den klare opgave at indsamle og videregive saglige oplysninger om markedet for såkaldt innovationsfinansering, men fokuserer alligevel ensidigt på de positive tendenser i markedet. Det er ikke saglig information, især ikke når der rent faktisk er ting, som ret kraftigt peger i den modsatte retning.
Man skal således ikke bladre ret meget i den analyse, som ligger bagved Vækstfondens glade pressemeddelelse, for at opdage, at det danske venturemarked udvikler sig negativt på i hvert fald to væsentlige områder.
Dels faldt antallet af de altafgørende frasalg, som på investeringssprog kaldes exits, markant sidste år, dels bliver strømmen af nye investeringsmuligheder til ventureselskaberne det såkaldte dealflow - svagere og svagere.
Man har altså svært ved at komme ud af sine investeringer og dermed skabe det tilbageløb, som investorerne forventer.
Samtidig snævres feltet af mulige nye investeringer ind, så der bliver færre potentielle gode investeringer at foretage.
Det ligner en begyndende krise for den danske venturebranche.
Hos Vækstfonden interesserer man sig dog ikke nærmere for disse negative udviklinger.
I stedet forventer man, at antallet af exits vil stige i de kommende år med den besynderlige begrundelse, at de fleste ventureselskaber på det danske marked blev etableret i 2000-2001.
Da deres investeringshorisont typisk er fem til syv år, bør der komme et stigende antal exits i 2007 og 2008, anfører Vækstfonden.
At den logik ikke holder er klart for enhver, eftersom antallet af exits så også skulle være steget i 2006, hvor det altså faldt markant.
Således er der grund til bekymring over udviklingen på venturemarkedet, men det vil Vækstfonden af gode grunde ikke fortælle.
