Medierne har på baggrund af analyserne i Rockwool Fondens Forskningsenhed gennem årene detaljeret beskrevet, hvordan det sorte arbejdsmarked ser ud.
I starten af 1990'erne var den typiske udbyder af sort arbejde i Danmark en ung mand.
Han var studerende, faglært, ufaglært eller selvstændig. Sådan er det også i dag.
Derimod er der få skildringer af, hvad de sorte indkomster bliver brugt til, og hvordan efter-spørgslen skabes.
Nye analyser fra enheden råder til dels bod på disse mangler i forståelsen af den sorte sektor.
Inden vi går over til at skildre, hvordan de sorte penge forbruges, er det værd at slå fast, at ikke alt sort arbejde ville blive udført hvidt, hvis det af en eller anden grund ikke kunne udføres sort: En tredjedel ville slet ikke blive udført, en tredjedel ville blive udført som gør det selv- arbejde, og en tredjedel ville blive efterspurgt via det hvide marked.
Et skøn over de sorte indkomster viser for 2005 en omsætning på hen ved 19 mia. kr. på de sorte markeder.
Hvad bruges sorte penge til?
Disse ikke ubetydelige indtægter går i langt de fleste tilfælde til ganske almindeligt forbrug. Omkring 80 procent anvendes således til køb af varer og tjenester på helt almindelige markedsvilkår og skaber dermed omsætning og indkomst, som der betales skat og moms af.
Tidligere undersøgelser fra enheden har ligeledes vist, at størstedelen af de sorte penge anvendes til dagligdags varer som mad, tøj og varige forbrugsgoder, som tv eller radio. Ny forskning vil i de nærmeste år tage emnet op til nærmere analyse.
Et interessant spørgsmål er naturligvis, hvor stor en del af de sorte indkomster der forbliver i en lukket sort økonomisk cirkel, hvor de skaber nye sorte indkomster hos tredjemand. Tal fra 2004 og 2005 viser, at denne andel faktisk er begrænset.
Om pengene ligefrem sættes i banken, er nok tvivlsomt, for man kan selvfølgelig få et problem i forhold til skattemyndighederne, hvis opdriften på bank-bogens saldo står i et misforhold til de beskattede indkomster.
På efterspørgselssiden er det relevant at undersøge, hvordan de sorte aktiviteter formidles. Er det i familiekredsen eller via ens sociale netværk? Eller arbejder man også for andre uden for kredsen af familie, venner, bekendte og kolleger?
Helt nye data fra 2004 og 2005 afdækker, hvordan det sorte marked virker på efterspørg-selssiden. Familiekredsen betyder således ganske meget, idet næsten 40 procent af alle sorte aktiviteter finder sted inden for denne snævre kreds. Endnu mere betydende er de sociale netværk, hvor halvdelen af de sorte aktiviteter finder sted. I godt 10 procent af tilfældene skal køberen findes andre steder end i kredsen af familie, venner, bekendte og kolleger.
Vi ser altså, for så vidt angår forbrugsmønsteret og efter-spørgselssiden, at nærheden og det dagligdags er helt fremtrædende ved et signalement af disse størrelser. Indkomsten omsættes løbende, og det foregår overvejende nede i Brugsen eller henne hos grønthandleren. måske når det går højt i Thailand på en charterrejse indkøbt for sorte midler.
