Fem innovative mobil-ideer Race Telecom udvikler mobil-løsninger med henblik på særlig sikkerhed og kontrol. I 2009 lancerede virksomheden er særlig børnemobiltelefon under navnet Wigomo One, som giver forældre mulighed for at holde styr på ungerne via GPS-teknologien. De kan via internettet følge med i, hvor børnene befinder sig henne, ligesom de kan indstille og administrere mobiltelefonens indhold – eksempelvis lægge numre ind, sætte alarmer og oprette hurtigkald. Læs mere på wigomo.dk. Endomondo.com er en hjemmeside, hvor sportsudøvere – hvad enten de er til løb, cykling, skiløb, kajak, rulleskøjter eller noget helt sjette – automatisk holder styr på deres sportsdata og motiveres til at være mere aktive. Derudover kan brugerne møde andre sportsinteresserede og udfordre dem til at nå nye resultater. Brugerne kan på en mobiltelefon downloade Endomondos software, der registrerer data, mens de løber, cykler eller dyrker anden form for sport. Dermed kan personlige fans følge med live hjemmefra. Data kan også importeres fra Garmin enheder. Den første version af Endomondo.com blev lanceret i 2008 i forbindelse med årets DHL-løb. Virksomheden er stiftet i november 2007. Læs mere på virksomhedens hjemmeside http://www.endomondo.com/. Cepa Mobility har udviklet en lille mobil kommunikator, som gør det
muligt for mennesker med svært fysiske handicap at betjene en række
funktioner ved hjælp af en enkelt kontakt eller et joystick. Enheden
kan anvendes til at kommunikere via telefon og sms, som talemaskine,
der oplæser egne tekster og sms’er, eller som medieafspiller. Ideen til
at Cepa Mobility opstod tilbage i 2003, hvor Niels Martensen blev
hjælper for Tarik Ghiyati, der gerne ville kunne betjene sin
mobiltelefon selv. De to startede virksomheden – og udviklede ideen
sammen med Thomas Pedersen og Per Rasmussen. Læs mere på virksomhedens
hjemmeside http://www.cepa.dk/. Movellas Aps, der blev etableret i 2008, står bag et community – Movellas.com - der gør det muligt at læse, udgive og dele mobil-noveller fra mobiltelefonen og internettet. Alle kan bidrage med tekster på sitet. Mobilnoveller er historier, der typisk bliver forfattet og læst fra en mobiltelefon. Fænomenet stammer fra Japan og er den første litterære genre, der har sit udspring i mobiltelefonen som medie. Her får mange succesfulde forfattere ifølge Movellas deres noveller downloadet og læst af op til 400.000 læsere om ugen. Læs mere på virksomhedens hjemmeside http://www.movellas.com/da/.
JavaScript and ActiveX must be enabled to view the image gallery