Erhvervspanelets forventninger til 2010 Erik PedersenGMV A/S – VejleEngroshandel- Den øgede aktivitet, som vi har set i fjerde kvartal 2009, forventes at fortsætte ind i første halvår 2010. Generelt forventes stadig et stærkt presset marked med krisestemning gennem hele 2010. Evabeth MønsterLMI Danmark A/S – BredstenLedelsesrådgivning- Jeg forventer, at folk ikke bare taler, men også handler. Jeg tror på, at i 2010 er der nogle, der vil handle mere. Jeg fokuserer også på kommunerne. De taler meget om, hvad de bør gøre. Det handler om at få gjort noget og få øget produktiviteten. Kravene vokser, så de må også tage ansvar for økonomien og produktiviteten. Viden er godt, men kun viden, der omsættes i konkrete handlinger, giver resultater – det gælder både kommuner, regioner og private. Kim BengtssonSnedker og Tømrerfirma Kim Bengtsson – StevnsBygge og anlæg- Jeg er meget pessimistisk. Det skal dog tilføjes, at november og december generelt er måneder, hvor kunder ikke tænker på nye fritidshuse – kolonihavehuse – som jeg har specialiseret mig i. Jeg får først en fornemmelse af virkeligheden her i januar/februar, hvor vi normalt har de første henvendelser til den nye sæson. Det kan dog ikke bortforklares, at telefonen har været unaturligt død, og at jeg af og til foretager en prøveringning, for at se om telefonen nu virkelig virker. Niels Henry AndersenDomisil – FredericiaEjendomsmægler- Indtil den finansielle verden tager ansvar for deres dårlige rådgivning og grådighed i de gode tider og ansvaret for at få samfundet tilbage på skinnerne, er der brug for politisk styring. Hvis denne styring kommer, er der gode muligheder for, at den fleksibilitet, det danske samfund er kendt for, genindføres.
JavaScript and ActiveX must be enabled to view the image gallery